9 råd til en sund livsstil
- Frederik Blinkenberg
- Mar 17, 2018
- 3 min read
Kender du til Blue Zones? Blue Zones er de steder på jorden, hvor folk lever længst og med færrest sygdomme. Der er på nuværende tidspunkt identificeret 5 blue zones: Sardinien (Italien), Okinawa (Japan), Nicoya (Costa Ricka), Ikaria (Grækenland) og Loma Linda (USA). Her er det ikke unormalt at se 90-årige deltage i sociale aktiviteter, passe oldebørn, motionere eller til og med varetage fysisk krævende arbejde.
Dan Buettner, hedder manden, der først identificerede disse Blue Zones. Sammen med et team af forskere, har han kortlagt hvilke livsstilsfaktorer, der er afgørende for et langt liv med minimum af sygdom.
Han har sammenfattet disse fund, i det han kalder Power 9

Move Naturally (Naturlig bevægelse)
1) Øverst har vi bevægelse. Her er ikke tale om fitnesscentre eller timelange løbeture, men om almindelig daglig bevægelse. For mennesker, der lever i Blue Zones, er daglig bevægelse en naturlig del af hverdagen. Fx foregår det meste transport til fods, de arbejder i haven og brugt kroppen til andre daglige gøremål. Selv om bevægelsen ikke er målrettet, er den med til at opretholde kondition, balance, smidighed, styrke og koordinationsevne, så de gennem hele livet kan bevæge sig uden større problemer.
Right Outlook (Rette udsyn)
2) Mening: De fleste mennesker i Blue Zones har et overordnet livsformål, der involvere familie, venner og passion. Deres formål rækker altså ud over dem selv og involverer de mennesker, de holder af. Derfor har de altid en god grund til at komme ud af sengen om morgenen.
Downshift (sæt tempoet ned)
3) Sæt tempoet ned! Alle kommer til at føle stress i løbet af livet, derfor er det vigtigt at have strategier, der kan hjælpe dig med at stresse af og måske endda strategier, der kan føre til et mindre hektisk liv. Du kan fx vælge at arbejde mindre, hvis du fokuser på at forbruge mindre – du kan købe et billigere hus, vælge bilen fra eller skære ned på dyre hobbies. Find gode strategier til at simplificere dit liv her. Du kan også sætte tid af i din hverdag til at stresse af med meditation, beroligende musik, en gåtur i naturen, læse en bog, eller andre afslappende metoder. Bare 10 min. dagligt vil have en afgørende effekt for dit overordnede velbefindende.
Eat Wisely (Spis klogt)
4) 80%-reglen giver næsten sig selv. Du skal ikke overfylde dig, når du spiser, men stoppe når du er 80% mæt. Kroppen skal ikke kæmpe med at fordøje store portioner, og du holder samtidig dit kalorieindtag lidt nede.
5) Spis en plantebaseret kost. Mennesker i Blue Zones får ca. 95% af deres daglige energi fra planter og kun 5% fra kød. Vi er født planteædere, men gennem kulturel prægning er vi begyndt at spise enorme mængder kød, smør, ost og drikke mæskeprodukter samt indtage andre forarbejdede fødevarer. Vælg i steder bønner, linser, bælgfrugter, nødder, grønne planter osv. Denne kost har vist sig at være grundstenen i et sundt og langt liv – se evt. www.nutritionfacts.org
6) Drink 1 glas vin om dagen. I Blue Zones nydes alkohol – men i meget moderate mængder og typisk i selskab med venner og familie. Kan man ikke holde sig til 1 glas, er det bedre helt at undlade.
Belong (Tilhørsforhold)
7) Dyrk de sunde relationer. Det er vigtigt at dyrke netværk, hvor man i fællesskab laver sunde aktiviteter. Det kunne fx være i idrætsforeningen, hvor man mødes og bevæger sig, griner og konkurrerer sammen. Begræns fællesskaber, hvor omdrejningspunktet er alkohol, store mængder mad, rygning eller andre usunde vaner. Et godt socialt netværk er med til at holde dig positiv og hjælper dig i svære tider.
8) Tro på noget. Det viser sig, at mennesker der tror på noget eller dyrker religion lever mellem 4-14 år længere end mennesker, der ikke tror på noget. Så overvej en ekstra gang om du skal melde dig ud af Folkekirken.
9) Prioriter familien. En stærk familie er lig et sundt og langt liv. I Blue Zones deltager den ældre generation aktivt i familielivet og hjælper de yngre generationer med børnepasning, madlavning og andre væsentlige opgaver. Det er godt for børn, voksne og ikke mindste de ældre. Så husk at prioriter familie frem fra arbejde.
Det er ikke uvæsentligt at nævne at mennesker, der lever i Blue Zones, ikke tænker over, hvordan de lever deres liv. Det er bare en del af den lokale kultur, der gør at de har levet sådan. De har ikke ”opsøgt” sundhed, men de er til gengæld heller ikke blevet eksponeret for usund livsstil, som mange mennesker i vores samfund. Det kræver altså en langt mere bevidst og aktiv indsats, hvis vi skal leve et liv som i Blue Zones – men det er uden tvivl forsøget værd.
Comments